|
Den hurtige eller glemte gave |
|
|
|
Skrevet af Administrator
|
|
Lørdag, 10 Januar 2009 14:31 |
|
Hvad gør man, når man har glemt gaven eller når man pludselig ændrer planer og skal finde en gave. Vi har samlet lidt idéer til dig - Udnyt at mange indre-by supermarkeder og butikker har åbent på helligedage og i julen. Lav eksempelvis en goumet-gavekurv med lidt vin, oliven, ost, pølse, chokolade osv. alt efter smag. Kurven eller kassen kan du måske finde derhjemme.
- Kiosken har sikkert mange kedelige gaver og noget der skal ligne blomster. Vær lidt kreativ og sammensæt eksempelvis et "herresæt" eller "damesæt" til en fjernsynsaften. Det kan være forskellige chips, et blad, lidt at drikke, en god cigar, lidt lækker chokolade osv.
- Bag småkager eller andre hjemmelavede lækkerier som f.eks. syltetøj eller julekonfekt og pak det lækkert ind.
- Fotoalbum. Find jeres fælles billeder frem og lav et lille fotoalbum.
- Billede i ramme, kan gøres for få penge og du har sikkert tingene liggende allerede.
- Gavekort på en oplevelse du planlægger, feks. en middag, en hyggeaften, en biograftur osv., mulighederne er mange. Det kan hurtigt sættes sammen, men sørg for at det ser gennemtænkt ud.
- Gavekort der kan indløses med en tjeneste (rengøring, havearbejde, flyttehjælp osv.).
- Sammensæt en personlig cd ved at købe musiknumrene enkeltvis hos eksempelvis TDC på nettet. Et enkelt nummer koster ikke ret meget og på den måde kan du lave den perfekte cd.
- Køb billetter på nettet til koncert eller lignende. De fleste steder kan du printe billetten ud med det samme og give i en fin indpakning.
Gaverne herover kan blive rigtig gode og nogle af dem er faktisk også billige.
|
|
Senest opdateret den Søndag, 18 Januar 2009 11:41 |